Det er muligt at blive studerende for en dag på IVA i både Aalborg
og København.
Når du er studerende for en dag, følges du med en af de studerende,
som går her nu. Du kan prøve noget af vores undervisning og tale
med den studerende om studieliv, faglighed og andet
studierelateret.
Det er muligt at få dokumentation på, at du har været studerende
for en dag, så du eventuelt ikke får fravær på din
ungdomsuddannelse.
Som hovedregel kan du altid lave en aftale om at blive
studerende for en dag. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke
kan lade sige gøre, efter at undervisningen stopper i starten
af april og midten af december.
Vil du være studerende for en dag?
Så kontakt Studievejledningen
på IVA.