Ansøgning til kandidatuddannelsen

Adgangskravet til kandidatuddannelserne på IVA/Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidligere Danmarks Biblioteksskole) er

  • en uddannelse som bibliotekar DB,
  • bacheloruddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling eller
  • en bacheloruddannelse på universitetsniveau. I dette tilfælde forudsætter optagelse en individuel faglig vurdering af IVA.

Hvis der er flere ansøgere end pladser, udvælger vi ansøgerne efter følgende kriterier:

  • eksamensresultat inden for den adgangsgivende eksamen
  • eksamensår for den adgangsgivende eksamen (faldende vægt år for år)
  • Kandidatreglen  gælder også på kandidatuddannelserne på IVA. Det vil sige, at har du allerede en afsluttet kandidatuddannelse, kan du kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, såfremt der er ledige pladser.

Ansøgningsfrister
Der er ansøgningsfrist for optag på den dansksprogede kandidatuddannelse: 
15. maj med studiestart 1. september og 
15. november med studiestart 1. februar

Der er ansøgningsfrist for optag på den internationale kandidatuddannelse henholdsvis: 
15. marts med studiestart 1. september og
15. september med studiestart 1. februar.

Download ansøgningsskema

Ikke færdig med bachelor endnu?
Hvis du ansøger om optag på kandidatuddannelsen imens du stadig er bachelorstuderende:
I stedet for at angive eksamensresultat på ansøgningsskemaet skal du skrive, at du består din bacheloruddannelse dette år. Så modtager du en kvittering på, at du er optaget under betingelse af, at bacheloren er bestået senest 1/9 dette år.
Hvis du er studerende på IVA, så behøver du ikke at eftersende eksamensbeviset; studieadministrationen tjekker selv oplysningerne inden studiestart 1/9.
Hvis du er studerende udefra, skal du eftersende eksamensbeviset senest 1/9 dette år. 

Økonomi
Studiet giver ret til at søge SU. Ved optagelse er du SU-berettiget fra 1. september.

Sammen med optagelsesbrevet får du tilsendt information om SU. Du kan søge SU, når du har modtaget optagelsesbrev. Du kan søge via minSU. Jo hurtigere du søger, des hurtigere vil du modtage SU. For ansøgere til kandidatuddannelsen, der kommer direkte fra  bacheloruddannelsen, kan der opstå et mindre slip i SU-udbetalinger fra den sidste udbetaling på bacheloruddannelsen til den første udbetaling på kandidatuddannelsen.
Læs mere om SU her