Pia Borlund, Professer ved IVA, har lavet en udførlig vejledning
i opgaveskrivning som er et godt udgangspunkt for, hvordan man
skriver og formidler akademiske opgaver.
Studievejledningen har desuden samlet flere af de gode råd,
som Studiemetro på Århus Universitet giver dig til dit arbejde som
studerende. Få flere tips hos Studiemetro.
At skrive opgave
Den gode akademiske opgave kræver en grundig forberedelse
og viden om feltet, inden man giver sig i kast med selve
opgaveskrivningen.
Baggrund
Blandt andet kræver det, at du er inde i
fagets traditioner , som kan komme til udtryk i den måde du
forstår og anvender den faglige terminologi.
Opstart
Derudover er problemstillingen
eller problemformuleringen styrende for din opgave, så du skal
sørge for, at den er relevant, frugtbar og tydeligt formuleret.
Litteratur
Den gode opgave er grundig
i sin brug af relevant og tilstrækkeligt materiale, indeholder
gennemarbejdede og velovervejede diskussioner og analyser og har et
godt og velovervejet sprogbrug og brug af fagterminologi.
Formalia
Vær desuden opmærksom på de krav til formalia og
indholdselementer IVA stiller til skriftlige opgaver. Du kan finde
dem i studieordningen
for bacheloruddannelsen, s. 40 og i studieordningen
for kandidatuddannelsen s. 30.