Gode råd til jobsøgning

Tænk allerede tidligt i dit studieforløb over, hvor du kunne tænke dig at få job henne, når du er færdiguddannet. På denne måde kan valg og tilvag i løbet af studietiden målrettes dine fremtidsplaner.

Der findes mange måder at skrive en ansøgning på, og du skal finde en stil der matcher dig. Du kan se nogle eksempler på linksene til højre på siden.

Skriv et brutto-CV
Noter alle dine tidligere jobs, uddannelser og erfaringer ned. Så har du noget at sortere ud fra, når du skal skrive det målrettede cv, der skal vedlægges de enkelte jobansøgninger.

Søg informationer om mulige jobs
Undersøg dine potentielle arbejdsgivere gennem databaser, karrierevejvisere, dit netværk, forskellige fagforbund, a-kasser, branche- og erhvervsorganisationers oplysninger, vejledere på dit uddannelsessted m.m.

Brug tilbuddene
Deltag gerne i karriererelaterede arrangementer på dit uddannelsessted, i a-kassen, din fagforening m.m. Gode inputs er aldrig af vejen og du kan også ad denne vej skabe et godt netværk til brug i den senere jobsøgningsproces.

Vær åben
Søg bredt og målrettet på samme tid. Hold dine mål for øje men husk, at vejen til drømmejobbet kan være en længere proces over f.eks.projektansættelser og vikariater. Disse ansættelser giver dig faktisk mulighed for at få endnu mere erfaring med i bagagen.

Trin for trin
Det første job er ikke altid drømmejobbet, med du kan altid bruge det til at blive mere bevidst om, hvad du er god til, og hvor du ønsker at bevæge dig hen, så din næste jobsøgning måske bliver endnu mere målrettet.

 

Karriere og international vejleder

Du kan kontakte vores karriere- og internationale vejleder Charlotte Knagh vestergaard på ckv@iva.dk eller på telefonnummer 32 34 14 34

Charlottes kontor er i lokale C205

Links til gode råd om jobsøgning

Akademikernes A-kasses jobserviceside. De giver gode råd til ledige og afholder kurser + tema-arrangementer for medlemmer. Du finder også en anvendelig jobsøgningsguide .

Jobnet  (tidligere Arbejdsformidlingen). Mulighed for jobsøgning i AFs base samt oplysninger om løntilskud, virksomhedspraktik osv.  

Hos Bibliotekarforbundet (BF) finder du bl.a. bibliotekarernes Jobbørs, KarriereWeb & Job-links (en oversigt over danske og udenlandske jobbaser).

Erhvervsvejledningen på Aalborg universitethar nyttige oplysninger, aktuelle arrangementer, undersøgelser af højtuddannede på arbejdsmarkedet, råd til iværksættere m.m.

Karriererådgivningen på Århus universitet giver gode råd til jobsøgning m.v. 

I Karrierevejviseren kan du finde en lang række almene råd og oplysninger om jobjagt, jobsøgning, virksomheder m.m. Karrierevejviserne udgives kommercielt og findes også i fysisk form, den  kan du få i studievejledningen.