Hvilke arbejdsopgaver har bibliotekarer i dag? Læs om de
21 bibliotekarprofiler i profilkataloget, der afspejler den seneste udvikling i bibliotekarernes jobindhold:
Informationsarkitekten
Blandt profilerne finder vi informationsarkitekten. Han kan for eksempel være ansat i en bank, hvor han dokumenterer bankens forretningsprocesser og agerer bindeled mellem IT og organisationen. I en kommune vil informationsarkitekten fx have fokus på intranet og dataforvaltning, og i en privat virksomhed vil arbejdsopgaverne måske omfatte metadata-arkitektur, xml og usability tests.
Bibliotekaren på folkebiblioteket
Bibliotekaren på et folkebibliotek bidrager til at biblioteket bliver lokalsamfundets ressourcebank og kraftcenter for kulturelle oplevelser, læring og kreativitet. Her er også fokus på integration og lokal sammenhængskraft, og bibliotekarens formidlingskompetencer er i høj kurs.