Replik til de fornuftige drøftelser om biblioteksafgiften

Biblioteksafgiften er indiskutabelt den største og bredeste støtte til dansk litteratur og sprog. Den er rettet direkte mod forfattere og andre ophavsmænd, og eftersom den uddeles automatisk efter folkebibliotekernes bogbestand, opererer den efter andre - og bredere - kvalitetskriterier end dem, der gælder for Statens Kunstfond og Statens kulturråd. Disse to organer sigter især mod at udvikle og forny den litterære kultur, mens biblioteksafgiften i høj grad må siges at bidrage til at fastholde den eksisterende.

Forhåbentlig får kulturminister Per Stig Møller dog også øje på de øvrige udfordringer, dansk litteratur er udsat for i disse år. Med liberaliseringen af bogmarkedet - forstærket af finanskrisen - og med den stigende konkurrence fra andre medier og det globale (angloficerede) bogmarked er det ikke længere nok, at staten bidrager til at holde liv i forfatterne gennem direkte forfatterstøtte. Skal vi sikre en bred, levedygtig litterær kultur af høj kvalitet, er det nødvendigt også at pleje og støtte forfatternes udgivelses- og distributionsmuligheder, dvs. forlag og boghandel.

Liberaliseringen har bidraget til en øget koncentration af både opmærksomhed og salg på bestsellere, ligesom den har bevirket at bestsellerne er blevet mærkbart billigere for forbrugerne. Det er naturligvis glædeligt, at flere mennesker nu har mulighed for at købe og eje bestsellere, men prisen kan vise sig at være ganske høj. For der har aldrig været guld i den danske bogbranche - faktisk er det lidt et mirakel, at den overhovedet har kunnet overleve på egen hånd så længe. Bogbranchen er nemlig enestående på den måde, at den som den eneste branche er begrænset til et sprogområde. Mens (næsten) alle andre varer potentielt kan markedsføres på det globale marked, kan danske bøger altså kun sælges til danske forbrugere. Nu da overskuddet fra bestsellerne er minimeret, er der ikke frie midler til at kanalisere over i mere risikable udgivelser. Det gælder både forlagene, der simpelthen tjener mindre på bestsellere, og boghandlerne, der har tabt en stor del af dette nemme salg til supermarkederne. Og sidstnævnte bidrager jo ikke til sikring af en bred litterær kultur, da de ikke fører andet end bestsellere i sortimentet.


Af Lisbeth Worsøe-Schmidt