18-05-2010Danmarks Biblioteksskole har fået nyt navn. Mandag den 17. maj kom der besked fra Kulturministeriet om, at Kulturminister Per Stig Møller har givet tilladelse til, at Danmarks Biblioteksskole fremover kan kalde sig Det Informationsvidenskabelige Akademi.
Velkommen til det Informationsvidenskabelige Akademi
Før: DB
Efter: IVA
Danmarks Biblioteksskole har fået nyt navn. Mandag den 17. maj kom
der besked fra Kulturministeriet om, at Kulturminister Per Stig
Møller har givet tilladelse til, at Danmarks Biblioteksskole
fremover kan kalde sig Det Informationsvidenskabelige Akademi.
Samtidig får uddannelsen også et nyt navn. På IVA læser man
Informationsvidenskab og kulturformidling til bachelor- eller
kandidatniveau. Efter bacheloruddannelsen kan man fortsat vælge at
læse et halvt år og blive bibliotekar DB.
"Det nye navn samler uddannelsesinstitutionen, skærer igennem og
angiver en klar retning. Navnet åbner på sigt også mulighed for
flere linjer og kombinationsuddannelser. Samtidig afspejler navnet
tydeligt, at uddannelsesinstitutionen er på universitetsniveau, og
det afspejler bredden i det jobmarked, hvor vores kandidater i dag
finder ansættelse", udtaler rektor Per Hasle.
Vi skaber forbindelser
Det nye navn er resultatet af en proces, der både har
involveret ledelsen, repræsentanter for studerende og medarbejdere
på DB. For at få en større indsigt i omverdenens opfattelse af DB
er der også gennemført telefoninterviews med udvalgte
nøglepersoner. Den fælles brandkerne for de interne drøftelser kan
samles i én sætning: Vi skaber forbindelser. IVA tilbyder en
uddannelse, der bidrager til samfundsudviklingen med
forskningsbaseret uddannelse af informationsspecialister, der
arbejder med viden og kultur. Og informationsspecialister skaber
forbindelser mellem information og viden, viden og bruger samt
bruger og bruger.
Det er bureauetmake, der har stor ekspertise i at vejlede
organisationer i forhold til corporate branding og navneskift, der
har guidet det gamle DB hen imod det nye IVA. De har blandt andet
gennemført en række navnetest, hvor både nøglepersoner i branchen
og gymnasieelever har forholdt sig til en række mulige navne.
Det officielle engelske navn er: Royal School of Library and
Information Science.
Nu venter vi så med spænding på udformningen af det nye logo, som
skal bære budskabet om nyt navn og ny identitet rundt til både
samarbejdspartnere og nye studerende.
Bodil Christensen