25 millioner til forskning i radioudsendelser

26-01-2010 Projektet hedder Radio Culture and Auditory Research Infrastructure, og det har fået forkortelsen LARM. Hovedformålet med projektet er at gøre kulturarvens radio- og lydmedier tilgængelige for både forskere, studerende og på sigt også for den almindelige offentlighed, der gerne vil dykke ned i arkiverne og finde gamle udsendelser frem med alt lige fra radioteatertitler som Mordets Melodi til debatter om Brundtlandrapporten.

 

Derfor skal der opbygges én stor sammenhængende dansk infrastruktur, og alle radio- og lydoptagelser skal samles i én national bibliografi. Den nye infrastruktur tager afsæt i den forskning og formidling, der allerede findes på området med udgangpunkt i Forskningsnetttet.

 

Ét stort lydarkiv
Det centrale i LARM-projektet er samarbejdet med landets to store lydarkiver, DR's radioarkiv og Statens Mediesamling, der er del af Statsbiblioteket. Programmer fra DR's egne arkiver udgør en delmængde af det kommende arkivs indhold. Lige nu er DR ved at digitalisere alle udsendelser fra 1989 og frem til 2005. Derudover stiller Statsbiblioteket flere hundrede tusinde timers optagelser til rådighed for infrastrukturen.

Målet er, at forskerne og studerende ved de højere læreanstalter skal have adgang til disse lydfiler via Statsbiblioteket. De skal kunne streame lyd direkte til deres egne computere og lytte til optagelser fra det digitale arkiv, der lige nu rummer stof nok til 114 års koncentreret lytning. Adgangen til materialerne forudsætter indgåelse af aftaler med rettighedshaverne, og det er en vigtig del af projektet at få dem på plads.

 

Brugerne til tasterne
Når man skal opbygge en sådan infrastruktur, stiller det store krav til kildematerialet. Det skal forsynes med metadata, annotationer og andre informationsvidenskabelige værktøjer til registrering, indeksering og formidling. Nøgleordet er 'brugerdreven innovation'. Målet er at skabe en it-arkitektur, som understøtter en sømløs integration af forskellige datakilder, værktøjer og medieformater i en fælles platform, der samtidig skal være fremtidssikret og åben for udvidelse med andre kilder og formater.

'Self directed learning' hedder det i projektet, og det betyder, at forskerne og de avancerede brugere af infrastrukturen selv vil kunne udvikle nye måder at formidle radio- og lydoptagelserne på, så flere vil få glæde af at benytte dem. Det kan fx ske ved at brugerne beriger eksisterende materialet med metadata eller 'klipper' i eksisterende lydmateriale og derved producerer og formidler indhold på en ny måde med web 2.0 lignende værktøjer som Wikipedia.

 

Forskning i lyd
Men hvad skal forskerne så bruge al den viden til? Projektet åbner blandt andet op for ny og spændende forskning inden for områder som radioens æstetik og kultur, radioen som opbygger af identitet og national selvforståelse, public service institutioner, radio og populærkultur, radio som kilde til politisk historie samt radio og teknologi.

 

Danmarks Biblioteksskole er med i konsortiet og har fået bevilget 2,9 mio. kr. til primært at undersøge og belyse, hvordan formidling, adgang, brug og forskningsnytte af digitale kulturarvsressourcer i form af radioudsendelser kan beriges og forbedres.

 

- Den helt store udfordring for os bliver at finde balancen mellem udviklingen af generelle værktøjer og de mere specifikke behov. Her tænker jeg helt specifikt på metoder til berigelse af registrering, genfinding og formidling af radioforskning i relation til udvalgte domænespecifikke cases, udtaler lektor og forskningsleder Jette Hyldegård, som også er overordnet projektleder på DBs deltagelse i LARM-projektet. 

 

Lyd er tværfaglig
Projektet kommer til at bygge på et tæt samarbejde mellem it-specialister, arkivarer, humanistiske forskere, forskere i informationsvidenskab og designere. Konsortiepartnerne er Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, RUC, Syddansk Universitet, Danmarks Biblioteksskole, DR, Statsbiblioteket, Forskningsnettet, Designskolen i Kolding og Danmarks Mediemuseum. Fra Danmarks Biblioteksskole deltager Jette Hyldegård, Marianne Lykke, Birger Larsen, Brian Kirkegaard, Mette Skov, Jonas Fransson og Toine Bogers.

 

Projektet er så småt gået i gang, men starter officielt d. 1. april på Københavns Universitet, hvor projektet er administrativt forankret. Det markeres bl.a. med pressemøde, åbningsreception for involverede parter og associerede deltagere og interessenter, inviterede talere, mm.

Projektet løber fra 2010 til 2012 og ledes af rektor Ib Poulsen, RUC, og institutleder Marianne Ping Huang, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

 

Mere information om projektet findes på LARMs hjemmeside.

 

Læs også artikel i Politiken den 23.01.10.

 

Af Bodil Christensen