Nanna Kann-Christensen

I krydsfeltet mellem organisationsteori og biblioteksudvikling

Insight IVA fanger Nanna Kann-Christensen på en dag, der egentlig så ud, som om der var masser af tid til et interview, men som alligevel blev fyldt godt og grundigt op med planlægning, møder og personlig vejledning af studerende, der skal skrive opgaver.

På feltarbejde i folkebibliotekerne
Nanna Kann-Christensen har skrevet afhandling om organisatoriske forandringer i folkebibliotekerne. Helt konkret har hun gennemført en analyse af henholdsvis Tårnby Bibliotek og Århus Kommunes Biblioteker med fokus på, hvordan ledere, mellemledere og bibliotekarer oplever behovet for forandring, teamledelse samt måden at træffe beslutninger på. Perspektivet på disse forandringer er New Public Management, en styringsform med fokus på strategi, økonomiske incitamenter, målinger, konkurrence og effektivitet.

Nanna Kann-Christensen når blandt andet frem til den konklusion, at forandringer opfattes positivt, men bibliotekarerne siger fra, hvis det får konsekvenser for deres faglighed, og hvis de mister medbestemmelse. I de konkrete cases blev forandringerne af lederne opfattet som en flad struktur, hvorimod medarbejderne oplevede, at organisationen i visse tilfælde blev mere hierarkisk.

Hvad er det vigtigste for dig i din forskning?
"Mit blik på folkebibliotekerne handler om de vilkår, biblioteket skal navigere i. Eller sagt på en anden måde, hvad sker der, når samfundets normer og strømninger rammer biblioteket? De normer, der er i samfundet, afspejles selvfølgelig også i biblioteket som organisation, men hvilken betydning får de? Man kan også sige, at jeg arbejder med vilkår for udvikling - men organisationsteori er mit hjertebarn."

Hvordan tackler bibliotekarprofessionen de mange nye udfordringer?
"Bibliotekarprofessionen er usædvanlig omstillingsparat. Bibliotekarerne rummer det nye, og det er kun, når deres faglighed bliver trådt over tæerne, at de ikke vil være med. Hvis en organisationsændring for eksempel medfører, at en voksenbibliotekar skal omplaceres og fremover arbejde i børnebiblioteket, så bliver der sagt fra. For det føles simpelthen umuligt at gå på kompromis med sin faglighed: formidlingen til brugerne skal bygge på solid viden og ikke være halvhjertet. Men i det øjeblik en bibliotekar avancerer til en lederstilling, så sker der et skift i synet på faglighedens betydning. Eller sagt på en anden måde, lederne får nu en ny faglighed, der handler mere om bibliotekets fortsatte strategiske udvikling end om deres oprindelige kernefaglighed som bibliotekarer."

Hvad er du mest optaget af lige nu?
"Jeg har lige været i Finland og holdt foredrag om, hvordan kulturpolitik udmøntes i forhold til biblioteksudviklingsprojekter i Danmark og Sverige. Jeg har anvendt NPM-perspektivet til at se nærmere på hele puljetænkningen, og på hvordan puljedrevet udvikling kan bruges til at fremme ret forskellige kulturpolitiske mål. I Danmark har vi fokus på teknologiske løsninger fx én sømløs national indgang til alle materialer. Det ligger meget godt i forlængelse af den danske udviklingsmodel hvor man vælger at belønne spydspidserne. I Sverige ligger fokus på litteratur og læsning, og man belønner de biblioteker, der samarbejder allerede i projektperioden, så her ligger fokus på samarbejdende institutioner frem for på spydspidser."

Har du andre projekter på bedding?
"Jeg er sammen med min kollega Gitte Balling ved at skrive en artikel om litteraturformidlingens vilkår. I går var vi ude og interviewe ledere og bibliotekarer på Odense bibliotek. Vi talte om hvad litteraturformidling er, hvad der er vigtigt for de forskellige personalegrupper, og om litteraturformidlingsindsatsen skal ligge som drift eller projekt? Gitte og jeg er interesserede i at diskutere, hvordan disse forestillinger hænger sammen med kulturpolitikken."

Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade holder du mest af?
"De danske bibliotekstidsskrifter som Bibliotekspressen og Danmarks Biblioteker læser jeg altid. Det er jo en slags faglige sladderblade."

Hvad læser du i din fritid?
"I sommerferien læste jeg Sofi Oksanens Renselse, der fik Nordisk Råds litteraturpris. Det var en stor oplevelse. Men lige nu er det Vilhelm Mobergs udvandrersaga, der ligger på natbordet."


Af Bodil Christensen