IVA har 55 forskere i både København og Aalborg. Her
bringer vi en række portrætter af forskerne, som tidligere har
været publiceret i det elektroniske nyhedsbrev Insight IVA. Listen
med portrætter vil derfor løbende blive udvidet.

Nanna
Kann Christensen
Nanna Kann-Christensen har skrevet afhandling om
organisatoriske forandringer i folkebibliotekerne. Helt konkret har
hun gennemført en analyse af henholdsvis Tårnby Bibliotek og Århus
Kommunes Biblioteker med fokus på, hvordan ledere, mellemledere og
bibliotekarer oplever behovet for forandring, teamledelse samt
måden at træffe beslutninger på.

Jeppe
Nicolaisen
Jeppe Nicolaisen har siden 1995 været tilknyttet IVA
som studerende, forsker og underviser. I 2004 forsvarede han sin
ph.d.-afhandling "Social behavior and scientific practice - missing
pieces of the citation puzzle", og samme år vandt han
Valfrid-prisen for sin artikel "The J-shaped distribution of
citedness".

Laura
Skouvig
Laura Skouvig er uddannet cand.mag. i historie og tysk
fra Aarhus Universitet og har siden 2001 været tilknyttet IVA som
ph.d.-studerende, adjunkt og underviser.

Birger
Larsen
Lektor Birger Larsen har undervist på IVA siden 1998
og skrev i 2004 ph.d.-projekt om referencer og citationer i
automatisk indeksering og søgesystemer. Han har
været travlt optaget af en række spændende projekter, som
bl.a. skal hjælpe med at diagnosticere sjældne sygdomme.

Henrik Jochumsen
Henrik Jochumsen blev i 1994 magister i
kultursociologi ved Københavns Universitet og begyndte i 1995 sin
karriere som lektor på IVA. I 2006 blev han Dr.art. ved
Universitetet i Tromsø. Sideløbende med undervisningen har han
været involveret i en række projekter om bibliotekers forhold og
udvikling.

Beth Juncker
Professor Beth Juncker, der bl.a. er leder af
Børnekulturforskere i Norden, startede i 1995 på IVA som lektor i
børnekultur. 2004 blev hun forskningsrådsprofessor, 2009 IVA
professor. I sommeren 2011 afsluttede hun et stort
nordisk forskningsprojekt om det børnekulturelle
felt, samtidig med at hun arbejdede på et nyt projekt om
ekspressiv kulturformidling.

Hans
Jørn Nielsen
Lektor Hans Jørn Nielsen er uddannet cand.mag. i dansk
og historie og har siden 1989 været tilknyttet IVA som lektorvikar
på deltid. I 1995 blev han ansat som lektor i Aalborg, og
i sommeren 2011 har han arbejdet på projektet "Viden
i spil" om den digitale udviklings indflydelse på
forskningsbibliotekerne.

Camilla Moring
Camilla Moring har siden 1999 været ansat som lektor
på IVA i København og underviser bl.a. i informationspraksis,
informationskompetence og videnstyring. Hun har netop fået en post
doc-stilling ved Högskolan i Borås, hvor hun skal til at starte et
nyt projekt op, som omhandler udvikling af informationskompetencer
på tværs af praksisformer.

Rikke Haller Baggesen
Rikke Haller Baggesen påbegyndte den 1. december et
ph.d.-stipendium på IVA i København om museumsformidling via nye
medier.

Ole Gosvig Olesen
Ole Gosvig Olesen påbegyndte den 1. december et
ph.d.-stipendium på IVA i København om nye måder at tænke
ABM-sektoren på.

Lars Konzack
Lars Konzack, der netop er blevet ansat som lektor i Aalborg,
er cand.mag. i informationsvidenskab og har en ph.d. i multimedie.
I øjeblikket er han fokuseret på at undersøge den internetbaserede
gruppe Anonymous, som kæmper for ytringsfrihed.

Volkmar Engerer
Volkmar Engerer blev ansat som lektor på IVA i Aalborg den 1.
januar. Han kommer fra Bayern, har arbejdet med sprog og
kommunikation og har en tysk dr.phil.-grad i Berlin om
sprogminoriteter. Han kom til Danmark i 1997, hvor han først var
tysk lektor på Århus Universitet og i 2000 blev fagreferent og
seniorforsker på Statsbiblioteket.

Thorkild Thellefsen
Torkild Thellefsen begyndte den 1. januar som lektor i Aalborg.
Han er uddannet bibliotekar DB og cand scient. bibl. og har en
ph.d. i kommunikation fra Aalborg Universitet med særligt fokus på
fagsprog. Derudover er han dr. merc fra CBS 2009 med disputatsen
"Fundamental signs and Significance-effects - A semeiotic outline
of fundamental signs, significance-effects, knowledge profiling and
their use in knowledge organization and branding". I det kommende
semester skal han undervise i informationsadfærd og
videnskabsteori.

Jonas Fransson
Ph.d.-studerende Jonas Fransson har beskæftiget sig meget med
effektiv informationssøgning på nettet. I øjeblikket arbejder han
på sit ph.d.-projekt om, hvordan brugere finder og anvender
webressourcer med digitaliseret kulturarv, mens der i fritiden
bliver tid til fantasy og crime noir.

Peter Ingwersen
Peter Ingwersen fortæller om sin forskning, der har
betydning for både biodiversitet og vindenergi.